JUUUUUBIIIIIIIIIIIIIIIII!

I Gjorde det!
Hold nu op, hvor er det fantastisk.

Vi har netop frigivet de sidste af i alt 800.000 gode danske kroner.

Og I fantastiske private mennesker har bidraget med MERE end halvdelen. Det er helt vildt, at vi oplever så meget kærlighed og opbakning fra private, rige som fattige.

Samtidig har vi været så heldige at blive betænkt fra gode fonde og virksomheder med hjertet på rette sted. Alle har bidraget til at skabe enormt meget glæde på døgninstitutioner i Danmark, Grønland og på Færøerne. Og fordi I har været så gavmilde, er der i år mulighed for at betænke et par institutioner, der ikke nåede med blandt ansøgerne hos FADD. Det er skønt. TAK

Vi nåede beløbet her til morgen. Skulle der være lidt overskydende midler, overføres de til næste års indsamling, således at ALLE jeres donationer går til børnene.

Gavefabrikken A/S dækker hvert år vore administrative udgifter med et sponsorat. Disse penge er de eneste vi bruger på webhosting, SMS-løsning, MobilePay-gebyrer osv. Derfor kan vi love at alle jeres donationer går til ungerne.

Fordi vores sponsor er gavmild, er der oftest flere penge end vi skal bruge på administration. Og mere end halvdelen ender derfor oftest også i gaveindkøb.
Samtidig har nogle af GaveFabrikkens kunder, købt sponsorgaver til deres medarbejdere. Disse penge går også ubeskåret til børnene.
Hvis du vil vide mere, kan du besøge julegaveregn.dk, hvor vi bl.a. lægger indsamlingstilladelse og revideret regnskab op.

Vi har så mange vi gerne vil takke. Vi har forsøgt at svare alle på Facebook. Hvis du er blevet snydt for et svar, beklager vi. Det er overvældende mange henvendelser at håndtere for vores lille team, der kun tæller en god håndfuld mennesker.

Vi håber at kunne starte næste års indsamling lidt tidligere, men du kan allerede gøre noget. Vi har nemlig HÅRDT brug for erhvervssponsorer, der kan sikre os en god start. Så hvis du kender en producent af julesmåkager, en forlystelsespark, et rejsebureau, et forsikringsselskab eller noget helt femte, som kunne tænkes at ville glæde anbragte børn, hører vi MEGET gerne fra dig.

I mellemtiden vil vi gerne takke nedenstående liste af exceptionelle mennesker og virksomheder, der har gjort årets indsamling mulig. Hvis vi har glemt nogen, beklager vi dybt. Vi er trætte, men glade.

Tak for jeres hjertevarme

Glædelig jul og kærlige hilsner

Operation Julegaveregn

EN STOR TAK TIL:

Hr. Skæg
Martin Thorborg
GaveFabrikken A/S
Mikkel Hartwich
Charlotte Nordell Carlsen
Allan Hendley og hans julemænd, julekoner og nisser

Louis Petersens Legat
Oticon fonden
Knud og Dagny Gad Andresens Fond

Lagkagehuset i Lyngby
– En anonym udenlandsdansker
– Et anonymt advokatkontor
Coca Cola
Sokkelund Café & Brasserie
Godhavn
FADD
Milk Contemporary
Magasin Du Nord
MoreTeaSir
Donaid
Lakrids by Johan Bülow
FølsgaardHuset
Pobra A/S
Quantum
GetThere
Harbinger Public Relations
Haladyn Grafisk

Og til alle jer, der har kommenteret, skrevet til os, spredt budskabet og doneret for at glæde anbragte børn