Så tæt på målet – og kun 3 dage tilbage

12392000_712402355526042_6130994865410557327_nDet har været en virkelig overvældende juleuge for Julegaveregn.

Så mange gode, søde, fantastiske mennesker har støttet op omkring vores indsamling, at det er fuldstændigt overvældende.
Vi er nu virkelig tæt på at ramme vores endelige mål, som kan sikre alle 1500 børn en gave til kr 500 juleaften.

Takket være Martin Thorborgs fantastiske opslag om Julegaveregn på Facebook, blev der skabt så meget  “lovestorm” at der blev indsamlet over 200.000 alene iblandt hans følgere.
Torsdag gæstede Martin, sammen med Hr Skæg, Godmorgen Danmark, for at sætte yderligere fokus på sagen og indsamlingen.

Igennem hele ugen har virksomheder, fonde og private støttet, delt, liket og sendt os et hav af så positive beskeder at vi er fuldstændigt overvældet – hvor er det vildt – og hvor er vi taknemmelige for hver en krone vi kan formidle videre! TAK af hjertet.
Vores vanvittige drøm om at nå at indsamle kr. 800.000 i år virker nu pludselig opnåelig, og vi håber I alle vil bakke op og skubbe os det sidste stykke over målstregen i de 5 dage som vi har tilbage.

STØT – DEL – DONER  og giv os en sidste håndsrækning, alle pengene går ubeskåret til julegaver, således tæller hver en krone her i slutspurten – måske det netop er DIN donation der får den sidste gave i hus i år….

Glædelig jul ønskes I alle – hvor bliver det en fantastisk juleaften!